Verdenspostforeningen (UPU) blev etableret i Bern i Schweiz i 1874 for at udvikle posttjenesterne mellem verdens nationer, herunder indførslen af ensartede takster for de mest almindelige forsendelser samt afskaffelse af transitportoen. Taksterne blev 5 centimer for tryksager, 10 centimer for brevkort og 25 centimer for breve, hvilket omregnet til dansk mønt blev 5, 10 og 20 øre. I 1878 opfordrer UPU medlemslandene til, at få ensartede farver på de mest almindelige portosatser landene imellem – tryksager, brevkort og breve. Man enes om, at bruge farverne grøn, rød og blå. Danmark anvender på dette tidspunkt tofarvede frimærker hvorfor der var behov for nye frimærker.
I første omgang overlades opgaven med at designe de nye frimærker til Phillip Christian Batch, der foreslår et design meget lig de islandske frimærketyper fra 1873. Postvæsnet afviser dette forslag og beder kunstmaler Nilaus Fristrup om at tegne udkast til et nyt frimærke de kommende våbentyper på basis af en skitse udarbejdet af Christian Vermehren. Der udarbejdes udarbejder 4 forskellige typer af essays, se nedenfor.

Af disse vælges type 4 til det kommende frimærke idet der dog foretages en mindre rettelse på fanen på femtallet.

I 1884 besluttes det at gravere et nyt moderstempel, sandsynligvis fordi man er utilfreds med, at hjørnetallene var for små og de fritliggende felter ikke var dybe nok. Der blev derfor fremstillet et nyt moderstempel i stål (det tidligere var udført i kobber), som på nogle punkter afviger fra det, der blev brugt ved fremstilling af klicheer til 1. serien. Dette nye stempel anvendes til alle efterfølgende udgaver.

For yderligere information henvises til Willam R. Benfield og Bruno Nørdams bøger om danske essays og prøvetryk.